Sommerfest 2005

Sommerfesten 2005 er nu blevet afholdt, Leif og Maren holdt for med hus i Møborg/Bæksmarksbro, vejret var godt og alt faldt ud til det gode trods alt.

Der var ellers flere tegn på at noget skulle gå galt, feks. ringede Sebastian natten til lørdag og sagde at han var kørt i en havedam, bilen skulle jo fiskes op så den store redningsaktion blev sat i værk, der blev ringet rundt og Sebastians bonusbror, Kenneth, kom med en stor bil for at fiske ham op. Dette lykkedes dog ikke idet der var en flise kant rundt om bassinet, som de ikke kunne få den over.

Der måtte større “biler” i brug, der blev ringet til Jesper som sammen med Villiam så kørte ned med en kran for at hale bilen op.
Da Sebastian, Villiam og Jesper kom hjem var havedammen vokset i  størrelse, men ok, både politi og ambulance havde jo været tilkaldt efter  ulykken, det kunne jo være ret traumatisk for en guldfisk at få en bil med chauffør og det hele ned i hovedet…

Arj Sebastian, undertegnede anerkender at du har været ude for noget yderst chokerende (at du mistede din bil) men mon ikke du har lært af det? om ikke andet kan vi takke dig for at levere underholdningen til festen…

Da vi skulle hente bænke og borde, som vi plejer at låne igennem Ulla og Rene kunne de ikke få fat i nogen der havde en nøgle til hvor det hele stod og vi skulle jo bruge det samme aften så vi måtte køre til Jem og fisk (der jo meget belejligt havde noget på tilbud) så vi fik da noget at sidde på og ved alligevel.

Grisen blev 1½ time forsinket på grund af et autoproblem som så blev løst men alt i alt var det også godt nok for så passede det lige med at redningsmandskabet fra Sebastians “lille autoproblem” kunne nå at komme inden vi skulle spise.
Leif havde til lejligheden lånt et udrangeret militær telt, som fungerede helt efter hensigten. Det var forholdsvis nemt at stille op, bare man var nogle stykker, og det var dejligt stort.

Herefter gik tingene deres vanlige gang, dog var der lidt flere punkter end normalt på dagsordenen til det traditonelle “nu-skal-i-betale-møde”.

Borde/bænke skal vi købe dem til Korsgaards familien? 
– efter en længere diskussion blev svaret, at alle de tilstedeværende betalte 50 kr. ekstra pr. person og resten blev betalt af “korsgaardskontoen”.
Korsgaards er nu de lykkelige ejere af 5 sæt borde og bænke, som bliver opbevaret hos Ulla og Rene i Håsum.
Det skal hertil siges at det er muligt for alle Korsgaards medlemmerne at låne det til egne arrangementer så længe man sørger for at det er klar til brug der hvor festen skal afholdes næste gang.

Skal man betale når man er forhindret i at komme til festen selvom man har tilmeldt sig?
– ja tilmelding er bindende, har man tilmeldt sig, men er forhindret i at møde op skal man stadig betale, festudvalget handler jo ind efter tilmeldingerne.

Skal der sættes “gebyr” på ved betaling til festen i stedet for ved tilmelding?
– Nej vi vil ikke hæve prisen ved “for sen betaling”, men henstiller stadig til at man betaler (og tilmelder sig) senest 1. juni, så festudvalget ved hvad de har at gøre med.

Hvem er festudvalg til næste år?
– Michelle og Michael meldte sig frivilligt, Sebastian hoppede med og det bliver afholdt i Håsum hos Ulla og Rene den 1. Juli 2006

Rene gjorde opmærksom på at han ikke ville stå for kød til næste år
– han har også gjort et stort arbejde de sidste 3 år, så det er forståeligt!

Undertegnede vil sige tak for endnu en hyggelig komsammen, jeg glæder mig til vi ses til næste sommer (hvis ikke før)

med venlig hilsen Karina